Der vises professionalisme, omsorg og empati over for patient og pårørende ved det sidste åndedrag.

Der vises professionalisme, omsorg og empati over for patient og pårørende ved den svære besked i den svære samtale.

Det er ofte først, når man er alene som fagperson, at man kan give slip og lade sig mærke af situationen. Nogle gange i en lille grad andre gange i en større grad.

Det gør sig gældende for læger, dyrlæger, psykologer, sygeplejersker og veterinærsygeplejersker og i mange andre fag, hvor død og sorg enten dagligt eller anledningsvis melder sin indtræden.

Man trænes til at udøve og til at bevare en vigtig professionalisme i den faglige situation. Man udvikler også sine tips, tricks og galgenhumor til at håndtere det at stå med død og sorg i sit virke. Man gør det fordi, man gerne vil gøre en forskel, en forskel for det andet menneske. Men det betyder ikke, at det ikke kan mærke én, også når man har fri.

Jeg har som fortrolig mentor mange gange mødt dilemmaet i at være drevet af et kald om at hjælpe, et kald om at hjælpe mennesker eller dyr, om at lindre, om at helbrede og om at redde liv. Men det kræver også sine ressourcer og på en måde, som mange andre fag ikke gør.

Det kan komme der til, hvor det fylder på en måde, så man ønsker at gå en anden vej med sit arbejdsliv.

Nogle kan føle tilnærmelsesvis skyld over at have det sådan. Idet man føler en forpligtelse, for man har valgt et arbejdsliv, hvor man hjælper, og hvor man har brugt mange år på at tilegne sig særlige faglige kompetencer og evner herinden for til at kunne hjælpe. Kan man så godt tillade sig at vælge noget andet?

Ja, det er helt i orden. Det er helt i orden at have gjort “sin pligt”. Det er helt i orden at ønske et andet arbejdsliv. Og det kan være utroligt svært at italesætte, både over for sig selv og andre. Og det kan være endnu sværere, hvis man færdes i et arbejdsmiljø eller social omgangskreds, hvor andre ikke føler på samme måde eller ikke italesætter det.

Til det vil jeg sige. Det er 100% i orden.

Det er ikke et nederlag. Det er blot en erkendelse af, at nogle ting kan være rigtige i en periode og noget andet i en anden. Vi er alle forskellige. Vi har forskellige liv og vores veje udvikler sig forskelligt.

Jeg husker en samtale med en yngre læge. Jeg spørger ind til valg af specialiseringsvej. Vedkommende svarer og med eftertryk på en yderligere sætning: “For der dør folk ikke”.

Jeg syntes, at det var sådan en dejlig ærlighed, en ærlighed og en styrke i så tidlig en alder at have gjort sig det bevidst. Og det var ikke første gang, at jeg hørte dette. Jeg har hørt det i fortrolighed mange gange og i mange fag.

Jeg husker en anden samtale, hvor svaret var: “Det er her, jeg elsker at være. Det er mig, der redder liv”.

Begge svar er LIGE rigtige, begge mennesker LIGE rigtige, begge fagpersoner LIGE rigtige.

Nogle gange kan det være en enkelt oplevelse, som gør, at man tænker: “Nu er dette ikke det rette for mig”. Andre gange kommer dette over tid. Og det kan både være faglige oplevelser eller private oplevelser, som får vægtningen til at fylde anderledes.

Ofte siger man i karriererådgivning, at det bedste er, hvis man er på vej hen mod noget og ikke væk fra noget. Jeg siger, at det er helt i orden at erkende, at noget ikke længere er det rette match, og jeg hjælper med at klarlægge, hvor man i stedet kunne tænke sig at komme hen og jeg hjælper med vejen dertil.

Og har man blot brug for et øre i fortroligt rum, uden sparring og uden plan, men blot at blive hørt. Så er der en ekstra stol på mit kontor, jeg har to ører og jeg deler ikke med nogen.

Min dør er altid åben.

#alleerrigtige #detfortroligerum #italesættelse #valg #professionelmentor #fortrolig #mentor #karriererådgiver #trustedadvisor #sygdom #død

 

 

Picture accreditation, with appreciation from: <a href=”https://www.freepik.com/photos/hand”>Hand photo created by wavebreakmedia_micro – www.freepik.com</a>