“Alle fortæller mig, hvor heldig jeg er, men den her stilling er ikke den rigtige for mig. Det troede jeg, men det er den ikke.
Men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal. Jeg har brugt mange år på at komme her til.
Jeg ved ikke, hvem jeg kan sige det til, for jeg er bange for, at hvis jeg ytrer noget til mine kollegaer, at de vil se anderledes på mig, når vi står i en presset situation, og jeg vil ikke risikere at miste min autoritet.
Mine private relationer har ikke indsigt i kompleksiteten og de arbejdsmæssige forhold, som er gældende. De er søde, og det er venligt ment deres råd, men til det her kan jeg ikke bruge dem.
Har du tid til at booke et møde i kommende uge?”
This is the real deal. Verden er ikke kun et glansbillede i flotte performance reviews, tunge LinkedIn-profiler, anerkendende tags og fremhævelse ved morgenmøder.
Den er også det her. Og den kan også være sådan, når man er vellidt, velrespekteret og dygtig på sit fagområde.
Man ændrer sig hele livet igennem, stillingsindhold ændrer sig, livet ændrer sig og organisatoriske ændringer tager sin plads.
Jeg ser det som en styrke, når man tør italesætte dette over for sig selv og som en kæmpemæssig ressource, når man også tør agere og gå mod det rette match.
Mailen har jeg modtaget fra en klient og med værdsat tilladelse delt.