“Har haft min første pt med diabetisk ketoacidose – takkede guderne for dig og insulin”
Jeg modtog i morges denne besked fra en ung læge efter nattevagt.
Det er en fantastisk besked at modtage, for den tydeliggør frugten af et kort konkret mentorforløb.
Vi har i forløbet talt om, hvordan man kan forberede sig bedst muligt til vagter i en akut modtagelse, hvor det faglige spektrum er bredt. Dette har givet tryghed i en ny arbejdssituation.
Vedkommende er ubestridt dygtig.
Men uanset hvor dygtig man er, så er det helt naturligt at have fagområder eller situationer, hvor man føler sig stærk og andre, hvor en øget forberedelse giver ro.
Den forberedelse kan man lave både fagligt og mentalt – selv til det uforudsete.
I dette forløb har fokus været på kombinationen af at skabe overblik, ro, tilpassede differentialdiagnostiske værktøjer og en personlig tilpasset mnemoteknik til en faglig situation, som i sin natur kan være presset.
Min dør er altid åben.